Sejlerferie i den tyrkiske skærgård

Sejlerferie når det er bedst! Nyd den smukke tyrkiske skærgård og oplev suveræn afslapning ombord på en velholdt, eksklusiv træbåd med både sejl og motor. Indbydende soldæk med solmadrasser og skyggefuld terrasse med sofa arrangement og spiseplads til 10 personer. Der er en hyggelig indvendig opholdssalon med bar, tv og atmosfærefyldt siddeplads. Båden rummer 4 velindrettede, individuelle standard kahytter, plus en stor mastercabin, alle med eget bad/toilet og dobbeltseng med soveplads til to personer i hver.

Skibets besætning sørger for den perfekte ramme for en fantastisk, afslappende ferie. Besætningen består af Kaptajnen (engelsktalende), som har 15 års erfaring med Blue Cruise sejladser. En gast/chefkok som tilbereder alt fra spændende tyrkiske specialiteter til mere internationale retter. Endvidere findes servicemindede gaster ombord, som opvarter gæsterne, serverer drikke, holder båden ren og sørger for alle andre praktiske opgaver.

Blue Cruise er den ultimative bådeferie, hvis man ønsker at tilbringe en vidunderlig uge på havet med smukke bugter og vige. Naturen er total uberørt, og fremstår som den har gjort i århundreder. Området i skærgården er stort set ubeboet og totalfredet som naturpark af de tyrkiske myndigheder. Stilheden og udsigten til de smukke bjerge, som er dækket med duftende pinjeskov, de vilde bjerggeder som bevæger sig rundt på de stejle bjergsider og et eventyrligt fugleliv, gør oplevelsen helt speciel. Den tyrkiske skærgård er det perfekte sted at sejle rundt, hvis man vil undgå bølger og vind og blot ønsker rolig sejlads i enestående omgivelser med lækkert rent badevand. Hvis man ønsker, at få godt fart i båden, kan sejlene sættes – man sejler udenfor for skærgården og suset i kinderne og sejlenes flagren opleves til fulde. Der er enestående mulighed for snorkling på havet eller tæt ved kysten, havet er rigt på fisk og uanset om man befinder sig på 40 meters dybde ses bunden klart.

Livet ombord er ren afslapning, tiden går med at nyde udsigten, spille spil, læse, indtage de forskellige måltider, solbade og svømme i det lune, vidunderlige hav. I det planlagte program bliver der også tid til at besøge hyggelige havnebyer med mulighed for såvel shopping som kulturelle oplevelser. Familie og venner kommer tættere sammen og opholdet bliver til ægte kvalitetstid for alle.
 
Opholdet er inklusiv helpension, dvs. morgenmad, frokost og aftensmad, plus snacks og eftermiddagskaffe/te. Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen.

Vekommen ombord!

 

Bådslængde 20 m.

At holde ferie på en 20 meter lang båd, gør at man har masser af plads at boltre sig på - læs iøvrigt specifikationer omkring båden. 

Læs mere her